DCGR DUO 2-faktorgodkendelse – kundeguide
Beskrivelse
2-faktorgodkendelse er et ekstra sikkerhedslag for din serverløsning, som er designet til at sikre, at du er den eneste der kan få adgang til din konto, selvom andre personer har fået fat i din adgangskode.
Denne 2-faktorgodkendelse håndteres på din smartphone igennem en app kaldet ”Duo Mobile”, som kan hentes i App Store på iOS, og i Google Play Store på Android.
Efter indtastning af brugernavn og password får brugeren en notifikation sendt til sin enhed, som skal godkendes manuelt inden den giver adgang til serverløsningen.
Opsætning
- Danish Computer Group aktiverer din konto til at benytte 2-faktorgodkendelse, og herefter bliver et aktiveringslink sendt til din e-mail.

Klik på aktiveringslinket i e-mailen, som sender dig videre til aktiveringssiden for 2-faktorgodkendelse.

Vælg hvilken type enhed du vil benytte til 2-faktorgodkendelse.

Indtast dit telefonnummer til enheden, som du ønsker at benytte til 2-faktorgodkendelse.

Vælg hvilken type enhed telefonnummeret er tilknyttet.

Installer ”Duo Mobile” på din enhed. App’en kan hentes i App Store på iOS, eller i Google Play Store på Android.

Du får nu oplyst en QR-kode som du skal bruge, for at kunne aktivere 2-faktorgodkendelse på din enhed.

Åbn ”Duo Mobile” som du har installeret på din enhed, og klik på ”Use a QR code”-knappen. Herefter vil dit kamera åbne, så du kan scanne din QR-kode.

Indtast et navn for din 2-faktorgodkendelse og klik på ”Save”. 2-faktorgodkendelse er nu blevet aktiveret og tilføjet på din enhed.

Når du logger på din konto, bliver du mødt af nedenstående billede. En notifikation vil nu blive sendt til din enheds ”Duo Mobile” app.

Klik på notifikationen der kommer frem på din enhed, eller åbn ”Duo Mobile”, som giver dig mulighed for at godkende eller afvise loginforsøget.

Hvis du vælger ”Approve” vil du blive logget på din konto. Hvis du derimod vælger ”Deny” vil loginforsøget på din konto blive afvist.